Abdon

Oprindelse

Abdon er et hebraisk navn, afledt af roden 'avad ('tjene') og almindeligvis tolket som 'tjener' eller 'tjenende'. I Det Gamle Testamente bæres navnet af en af de såkaldte mindre dommere, Abdon, søn af Hillel fra Piraton, der ifølge Dommerbogen dømte Israel i otte år. Navnet kom til Danmark gennem den latinske helgenkalender, hvor det især blev knyttet til den persiske martyr Sankt Abdon, og det har aldrig været i brug som egentligt dansk dåbsnavn. Sideformen Abdo hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Tjener' eller 'tjenende' — den, der tjener Gud, afledt af den hebraiske rod 'avad.

Kulturelle referencer

I den kristne kalender knyttes dagen til Sankt Abdon, der sammen med kammeraten Sennen ifølge legenden var en fornem perser, som under kejser Decius' kristenforfølgelser omkring år 250 blev ført i lænker til Rom. Her nægtede de at ofre til de romerske guder og blev efter overleveringen kastet for vilde dyr, der dog veg tilbage, hvorefter de blev halshugget. Ifølge deres legende blev ligene begravet af en subdiakon ved navn Quirinus og siden under kejser Konstantin flyttet til den pontianske gravplads ved vejen til Porto uden for Rom. Deres dyrkelse er bevidnet helt tilbage til oldkirken, og parret optræder i mange middelalderlige kalendre. I dansk almanaktradition har dagen den 30. juli stille bevaret deres minde fra den førreformatoriske helgenkalender.

Popularitet

Yderst sjældent i moderne dansk navngivning og kendes hovedsagelig fra Bibelen og den gamle helgenkalender. Sideformen Abdo hører til samme navnefamilie.

Beslægtede navne

• Abdo