Tranens forårstræk
Tranens forårstræk over Danmark falder fra marts til midt i april. De første traner høres tidligt på foråret, og trækket topper omkring begyndelsen af april.
Trækkets top: 1. april
Hvornår trækker tranerne mod nord
Tranens forårstræk ruller over Danmark fra begyndelsen af marts og et godt stykke ind i april. De første fugle er de danske ynglepar, hvoraf mange indfinder sig på ynglepladserne allerede i februar, og deres trompeteren høres flere steder i det tidlige forår. Selve gennemtrækket af de nordlige fugle tager fart i marts og fortsætter til omkring midten af april, hvor de sidste flokke passerer.
Trækket er i dag mere spredt end tidligere. Frem for én koncentreret masserejse siver mindre flokke nordover gennem en hel måned, og fuglene kan opleves over det meste af Sjælland og Sydhavsøerne næsten uanset vindretning. På en god dag kulminerer overflyvningen ofte mellem klokken 15 og 17, når dagens varme skaber de opvinde, tranerne skruer sig op i.
Hvor ser man traner om foråret
Traner ses bedst fra åbne steder med frit udsyn til himlen. Fugletårne, kystnære pynter, marker og højtliggende punkter giver god chance for at fange de skruende flokke, der ofte trækker højt. På Sjælland og øerne mod syd kan man se tranerne komme drivende hen over landskabet i løbet af eftermiddagen.
De største flokke skruer sig op i termikken og glider derefter videre mod nord i lange, bølgende bånd. Kikkert hjælper, men store traneflokke ses ofte med det blotte øje, og deres rungende trompetstød afslører dem tit, før de kommer i syne. En klar dag med svag til jævn medvind fra syd giver de bedste trækdage, så det kan betale sig at følge vejrudsigten og tage ud, når et lavtryk har trukket væk.
Hvad styrer tranernes forårstræk
Vejret afgør, hvornår tranerne rykker. Mild luft og en jævn sydlig strøm sætter fart i trækket, mens kulde og modvind kan holde fuglene tilbage i dagevis på rastepladserne, indtil forholdene bliver gunstige. Når vejret vender, kan trækket bryde løs pludseligt og sende mange flokke afsted næsten samtidig.
De milde vintre har ændret billedet. Flere traner bliver nu i Vesteuropa i stedet for at trække helt mod syd, når vinteren er lun og føden let at finde, og det får de første fugle frem tidligere end før. Hvor hovedtrækket førhen faldt omkring månedsskiftet marts–april, ses trækkende traner i dag over en bredere periode. Termikken spiller også en rolle fra dag til dag: de varmeste timer midt på dagen løfter fuglene højt, hvor de kan glide videre uden at bruge mange kræfter.
Sådan kender du tranen i luften
Tranen er en af landets største fugle med et vingefang på op mod 2,4 meter. På træk flyver den med hals og ben strakt lige ud, hvilket adskiller den fra hejrer, der trækker halsen tilbage mod kroppen. Store flokke ordner sig ofte i kileform eller skrå linjer, og højt oppe kan de skruende flokke ligne lange, bølgende nåle på himlen.
Stemmen er et sikkert kendetegn. Den voksne tranes klangfulde, trompetagtige skrig bærer langt og røber flokken, længe før man ser den. I fjerdragten er tranen grå med sort og hvidt på hals og hoved og en rød isseplet. Om foråret raster flokke gerne på marker, hvor de samler kræfter til næste etape mod ynglepladserne længere mod nord.
Fra vinterkvarter til ynglepladser
De traner, der trækker over Danmark om foråret, har overvintret mod syd og sydvest i Europa. På vejen mod nord følger de faste ruter og gør ophold på traditionelle rastepladser, hvor de æder sig til kræfter før den sidste strækning. De store samlingssteder undervejs er livsvigtige, for den lange rejse kræver meget energi.
Herhjemme yngler kun omkring 200 par, men bestanden er i vækst og har bredt sig til nye moser og våde enge over det meste af landet. Fremgangen ses både på de forårlige trækruter og på efterårets samlingspladser, hvor flokke på mange hundrede fugle nu er et fast syn. Forårstrækket er dermed både et markant naturskue og et tegn på, at arten har det godt her i landet.
Forårstrækket som årstidstegn
For mange er tranernes forårstræk et af de tydeligste tegn på, at vinteren slipper sit tag. Fuglenes trompeteren høres ofte, før man ser dem, og lyden hen over landskabet en tidlig forårsdag er blevet et fast varsel om den varme årstid. Netop derfor følger mange med, når de første traner melder deres ankomst.
Trækket kan opleves over store dele af landet, og man behøver ikke opsøge en bestemt lokalitet for at få del i det. En klar dag i marts eller først i april kan flokke af skruende traner dukke op over marker, byer og skove, hvor de udnytter opvindene til at glide videre mod nord. Med lidt opmærksomhed på himlen og øret åbent for de fjerne trompetstød er tranernes forårstræk et naturskue, der er til at få øje på for de fleste.
Hvornår falder dagen
Tilbagevendende forårsvindue: de første traner melder sig i det tidlige forår, hovedtrækket ruller over landet gennem marts og først i april, og det topper omkring månedsskiftet marts–april. Milde vintre rykker de første fugle længere frem, så tidspunktet svinger fra år til år efter vejret.
Relaterede dage
Ofte stillede spørgsmål
- Hvornår trækker tranerne mod nord i Danmark?
- Hovedtrækket ruller over landet fra marts og frem til midten af april og topper omkring månedsskiftet marts–april. De danske ynglepar melder sig dog ofte allerede i februar, og milde vintre rykker de første fugle længere frem.
- Hvor ser man bedst traner om foråret?
- Fra åbne steder med frit udsyn til himlen, for eksempel fugletårne, kystpynter og højtliggende marker. På Sjælland og øerne mod syd trækker fuglene ofte hen over landskabet om eftermiddagen, hvor termikken løfter flokkene højt.
- Hvordan kender man en trane på træk?
- Tranen flyver med hals og ben strakt lige ud, ofte i kileform eller skrå linjer, og er en meget stor grå fugl. Det klangfulde, trompetagtige skrig bærer langt og røber som regel flokken, før man ser den.
- Hvorfor kommer tranerne tidligere end før?
- De milde vintre får flere traner til at blive i Vesteuropa frem for at trække helt mod syd. Når føden er let at finde tæt på ynglepladserne, indfinder de første fugle sig tidligere, og trækket fordeler sig over en længere periode.
Denne artikel afventer et grundigt faktatjek, så enkelte detaljer er måske ikke 100 % korrekte endnu.