Sangsvanens forårstræk

Hvornår trækker sangsvanerne mod nord

Sangsvanen er en vintergæst i Danmark, og forårstrækket handler om de mange tusinde fugle, der har tilbragt vinteren her. Fra marts begynder de at samle sig og sætte kursen mod de nordlige og arktiske ynglepladser, og trækket fortsætter ind i april, hvor de sidste flokke forlader landet. De første uger af marts er ofte de mest aktive, hvor store flokke bryder op fra vinterens opholdssteder.

Inden afrejsen samles fuglene i flokke på lavvandede kyster, i fjorde og på marker, hvor de æder sig til kræfter. Når vejret er til det, letter flokkene og trækker nordover, ofte i skrå linjer eller løse kiler. Trækket er ikke en enkelt begivenhed, men strækker sig over flere uger, efterhånden som fuglene forlader deres vinterkvarterer.

Hvor ser man sangsvaner om foråret

Sangsvanerne træffes fra vinteren og ind i foråret over hele landet i lavvandede fjorde, vige og bugter, hvor de græsser på bundplanter. Her ligger flokkene ofte samlet, og deres klangfulde kald bærer langt hen over vandet. Når de lavvandede områder er isfri, holder fuglene sig gerne til kysten, indtil de trækker.

En del sangsvaner søger også ind på markerne, især på vintersæd, hvor de æder nyspiret korn og græs. På disse marker kan man om foråret se store, hvide flokke, der fouragerer sammen. De åbne kyststrækninger og de brede fjorde giver det bedste udsyn, og en kikkert eller et teleskop gør det let at følge flokkene, når de gør sig klar til at trække mod nord.

Sådan kender du sangsvanen

Sangsvanen ligner ved første blik den almindelige knopsvane, men næbbet afslører den: det er gult med en sort spids, mens knopsvanens er orange med en sort knop ved roden. Sangsvanen holder desuden halsen rank og lige, hvor knopsvanen ofte bøjer den i en blød bue, og den løfter ikke vingerne over ryggen på samme måde.

Stemmen er et sikkert kendetegn og har givet fuglen dens navn. Sangsvanens dybe, trompetagtige kald høres ofte fra flokke på vandet og fra trækkende fugle højt på himlen. På træk flyver sangsvanerne i skrå linjer eller kiler med halsen strakt lige frem. Ungfuglene er gråligt tonede, mens de voksne er rent hvide.

Danmark som overvintringsområde

Forårstrækket kan kun forstås i lyset af, hvor mange sangsvaner der tilbringer vinteren her. Landet er et af de vigtigste overvintringsområder for arten, og en stor del af den nordlige bestand søger hertil, når ynglepladserne mod nord fryser til. Gennem vinteren opholder mange tusinde fugle sig i de lavvandede fjorde og på markerne, og det er dem, der udgør forårstrækket, når lyset vender tilbage.

Bestanden er vokset betydeligt over årene, og sangsvanen er blevet et fast vintersyn mange steder. Den store vinterbestand betyder, at forårsopbruddet er et markant skue: hen over få uger letter flok efter flok og trækker mod nord, indtil de sidste fugle har forladt landet i løbet af april. Herefter er det de ynglende knopsvaner, der bliver tilbage.

Vejret styrer forårsafrejsen

Tidspunktet for afrejsen svinger fra år til år efter vejret. En mild marts med sydlige vinde sætter tidligt gang i trækket, mens et koldt forår kan holde fuglene tilbage, indtil forholdene bliver gunstige. Sangsvanerne venter gerne på medvind og klart vejr, før de letter til den lange rejse mod nord.

Når trækket først er i gang, kan man følge flokkene højt på himlen i skrå linjer og kiler, ofte ledsaget af deres rungende kald. Trækket er ikke koncentreret på nogle få dage, men fordeler sig over marts og et stykke ind i april, efterhånden som flokkene bryder op fra vinterens opholdssteder rundt om i landet. Den, der vil opleve opbruddet, skal derfor holde øje med de store vinterflokke, når foråret nærmer sig.

Sangsvanens rejse mod nord

Rejsen mod ynglepladserne fører sangsvanerne langt mod nord og nordøst, hvor de yngler ved søer, moser og lavvandede kyster i det åbne landskab. Den lange tur tilbagelægges i etaper med ophold på rastepladser undervejs, hvor fuglene fylder depoterne op, før de fortsætter. De par, der har ynglet før, søger tilbage til de samme yngleområder år efter år.

Forårstrækket er derfor slutningen på et langt vinterophold og begyndelsen på ynglesæsonen længere mod nord. For den, der vil følge trækket herhjemme, er de sidste uger af marts og de første af april den bedste tid: her bryder de store vinterflokke op, og man kan se og høre dem trække nordover fra de kyster og marker, hvor de har tilbragt vinteren.

Hvornår falder dagen

Tilbagevendende forårsvindue: de mange overvintrende sangsvaner begynder trækket mod de nordlige og arktiske ynglepladser i marts og fortsætter til ind i april. Et koldt forår kan udskyde afrejsen, mens en mild marts sætter tidligt gang i trækket.

Relaterede dage

• Sangsvanens efterårstræk