Danske efternavne: de hyppigste og -sen-navnenes historie

Hvilke er de mest almindelige danske efternavne? Toppen er kort: Nielsen, Jensen og Hansen har ligget som nummer et, to og tre i 30 år, og fire ud af ti danskere har et efternavn, der ender på -sen. Bag de få navne gemmer sig en bestemt historisk forklaring, og den samler sig om en enkelt stavelse.

Kort fortalt

De tre hyppigste danske efternavne er Nielsen, Jensen og Hansen, og de har holdt de tre øverste pladser i 30 år. I januar 2024 havde 43 pct. af befolkningen et efternavn på -sen. Andelen falder: for 30 år siden var den 61 pct. Tallene stammer fra Danmarks Statistiks navnestatistik, der bygger på CPR-registeret den 1. januar hvert år.

Hvad vi har talt, og hvor tallene kommer fra

Navnestatistikken kommer fra Danmarks Statistik, som opgør efternavnene ud fra CPR-registeret den 1. januar hvert år. I registeret kan en person kun have ét efternavn, mens alle øvrige navne regnes som fornavne eller mellemnavne. Det er værd at huske, når man læser en liste: en person med navnet Ole Vestergaard Nielsen tælles kun under Nielsen.

Opgørelsen i denne artikel bygger på Danmarks Statistiks tal for befolkningen og suppleres med en sproghistorisk gennemgang fra Den Store Danske og den danske navnelovgivning. De steder, hvor et tal ikke kunne efterprøves hos en primær kilde, er det udeladt frem for gættet.

De ti hyppigste danske efternavne

Danmarks Statistik bekræfter, at Nielsen, Jensen og Hansen er de tre hyppigste efternavne, og at de har toppet listen gennem de seneste 30 år. De ti hyppigste danske efternavne står nedenfor i rækkefølge, alle dannet på den samme måde.

Alle ti er patronymer, altså navne dannet af en fars fornavn. De 18 hyppigste danske efternavne ender faktisk alle på -sen, og det peger direkte på forklaringen: navnene opstod ikke som slægtsnavne, men som en angivelse af, hvem faderen var.

Hvorfor ender så mange på -sen?

Et patronym er et navn, der fortæller, hvis søn man er. Jensen betyder «søn af Jens», Hansen «søn af Hans». Ifølge Den Store Danske optræder patronymerne som efternavne fra 1500-tallet, og fra 1600-tallet får de næsten altid formen -sen. En datter blev tidligere betegnet med endelsen -datter, så Peder Jensens børn kunne hedde Ole Pedersen og Signe Pedersdatter.

Det afgørende skete i slutningen af 1800-tallet. Da bondebefolkningen skulle vælge et fast efternavn, tog familierne som regel faderens eksisterende patronym og gjorde det arveligt. Peder Jensens børn blev dermed til Ole Jensen og Signe Jensen i stedet for Ole Pedersen og Signe Pedersdatter. Fordi en håndfuld fornavne som Niels, Jens, Hans og Anders var meget udbredte, endte uforholdsmæssigt mange familier med det samme navn.

Koncentrationen er stadig stor, men aftagende. I januar 2024 havde 43 pct. af befolkningen et efternavn på -sen, og andelen er faldet fra 61 pct. over de seneste 30 år. Antallet af personer, der hedder Nielsen, Jensen eller Hansen, er i samme periode faldet med 272.000, selvom befolkningen samlet er vokset med 770.000.

Fra patronym til fast efternavn

Loven kom sent til den brede befolkning. Et kongebrev i 1526 påbød adelen at tage faste slægtsnavne, men for alle andre var navnet løst indtil 1800-tallet. Et reskript i 1771 indførte de første almindelige navneregler, dog kun i hertugdømmet Slesvig: barnet fik et slægtsnavn ved dåben, valgt af forældrene.

Dåbsforordningen af 1828 udvidede en tilsvarende regel til resten af landet, så barnet fremover skulle have et fast efternavn fra dåben. Allerede i 1829 blev reglerne lempet, og samtidig faldt -datter-navnene væk: en datter skulle tage det efternavn, der var givet eller ville blive givet til en søn. Dermed forsvandt forskellen mellem søn og datter i efternavnet.

Siden er loven moderniseret i flere omgange. Lov om Navneforandring fra 1904 gav større frihed til at vælge navn, men beskyttede samtidig bestående slægtsnavne, så uberettiget brug af et fremmed navn blev strafbart. Personnavneloven af 1961 samlede reglerne i én lov og åbnede for at tage et af bedsteforældrenes efternavne, netop for at bremse mængden af -sen-navne.

Navnene bliver mere spredte

Spredningen kan måles. Forsker Birgit Eggert fra Københavns Universitet har opgjort, at de ti hyppigste efternavne dækkede 28 pct. af befolkningen den 1. januar 2015, mod 33 pct. i 2005 og 42 pct. i begyndelsen af 1900-tallet. Hun peger også på et skift i toppen: Jensen var det hyppigste danske efternavn, så langt statistikken rækker, men blev omkring 2015 overhalet af Nielsen.

Den gældende navnelov gjorde det lettere at skifte. Navneloven, lov nr. 524 af 24. juni 2005, trådte i kraft 1. april 2006, og dens § 2 slår fast, at «efternavne, der her i landet bæres af mere end 2.000 personer, er ikke beskyttede og kan tages af enhver». De almindelige -sen-navne er med andre ord frie, mens et sjældent efternavn er beskyttet. Danmarks Statistik tilskriver faldet i -sen-andelen to ting: en voksende andel indvandrere og efterkommere med andre navnetraditioner, og de lettere muligheder for at skifte efternavn.

De hyppigste navne slår alligevel igennem, når man kombinerer for- og efternavn. I januar 2024 var Kirsten Jensen det mest almindelige fulde navn med 601 personer, fulgt af Kirsten Nielsen og Henrik Nielsen. Ser man kun på første fornavn plus efternavn, hedder flest mænd Jens Jensen (2.816) og flest kvinder Kirsten Jensen (1.919).

Sådan er tallene talt

Tallene er Danmarks Statistiks egne opgørelser af CPR-registeret den 1. januar, suppleret med sproghistorikken fra Den Store Danske og de citerede love. Rækkefølgen af de ti hyppigste navne følger navnestatistikken, og -sen-andelen på 43 pct. er fra opgørelsen i januar 2024. Geografien varierer: samme opgørelse viser, at andelen med et -sen-navn er lavest i Ishøj Kommune med 24 pct. og højest på Læsø med 62 pct. Per-navns antal for hele top-ti er ikke offentliggjort samlet af Danmarks Statistik og er derfor ikke gengivet her.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er det hyppigste efternavn i Danmark? Nielsen. Det overhalede Jensen omkring 2015 og ligger nu øverst, med Jensen og Hansen på de næste pladser.

Hvor mange danskere har et efternavn på -sen? 43 pct. af befolkningen i januar 2024. Andelen er faldet fra 61 pct. over de seneste 30 år.

Hvorfor ender så mange danske efternavne på -sen? Fordi de er patronymer, altså «søn af» en far med et fornavn som Niels, Jens eller Hans. Da faste efternavne blev indført i 1800-tallet, gjorde familierne faderens patronym arveligt.

Kan jeg frit tage efternavnet Nielsen eller Hansen? Ja. Efter navnelovens § 2 er efternavne, der bæres af mere end 2.000 personer, ikke beskyttede og kan tages af enhver.

Hvornår blev faste efternavne lovpligtige? For adelen i 1526, for Slesvig i 1771 og for resten af landet med dåbsforordningen i 1828.

Hovedpointer

• Nielsen, Jensen og Hansen har været de tre hyppigste danske efternavne i 30 år, og Nielsen overhalede Jensen omkring 2015.
• De ti hyppigste efternavne er alle patronymer på -sen, dannet af en fars fornavn.
• I januar 2024 havde 43 pct. af danskerne et -sen-navn, et fald fra 61 pct. 30 år tidligere.
• Faste efternavne blev påbudt gradvist: adelen i 1526, Slesvig i 1771 og resten af landet i 1828.
• Navneloven fra 2005 gør alle efternavne med over 2.000 bærere frie at tage.

Vil du holde styr på datoer, uger, helligdage og mærkedage i stedet for navne? Dansk Kalender viser hele året automatisk, år for år.